Medarbejderne delte ikke viden og erfaringer om, hvordan de kunne reducere de belastende forflytninger og dårlige arbejdsstillinger, som de ofte kom ud for hos visse af beboerne.
Derfor besluttede de at danne lærende makkerpar, som skulle samarbejde om 1 eller flere udvalgte beboere. Samarbejdet skulle have fokus på
- Gensidig hjælp til belastende forflytninger
- Gensidig feedback på håndteringen af beboeren og arbejdsstillinger
- Gensidig hjælp til at identificere belastede områder på kroppen fx ved brug af fysiske markeringer.
Samarbejdet skulle baseres på tillid, åbenhed, nysgerrighed og dialog med spørgsmål til hinanden praksis.
Oprindeligt var tanken, at der skulle dannes faste makkerpar, men i praksis blev det til skiftende makkerpar, som blev dannet hver morgen. På den måde kom alle til at lære hinanden bedre at kende og kan erfaringsudveksling i de konkrete arbejdssituationer.
Både medarbejdere og ledelse har været glade for ordningen. Erfaringen er bl.a. at man lærer af hinandens måde at gøre tingene på og har lettere ved at få hjælp hos hinanden uden at føle, at man afbryder.
Også for beboerne har det været godt - de har oplevet, at der er mere liv og sjov i samarbejdet med beboerne.