Skån kroppen og få kræfter til alt det sjove
Skal din krop holde, til du bliver gammel? Vil du have kræfter til at have det sjovt i din fritid? Også om fem år? Så skån kroppen og brug hjælpemidler til forflytninger.
- Indkøb og valg af hjælpemidler. Hvad du skal huske på, når der skal vælges og købes nye hjælpemidler.
- Let tilgængeligt. Hjælpemidler skal være synlige og lette at få fat i.
- Brug dem rigtigt. Link til vejledninger og gode råd om, hvordan man gør det let for den enkelte at bruge hjælpemidler.
- Hjælpemiddelalgoritmerne er god hjælp til at finde den gode metode og de rette hjælpemidler til at forflytte.
- Hvilket hjælpemiddel hvornår. Fem vigtige hjælpemidler og de situationer, de kan bruges til.
Mindre nedslidning, når du bruger hjælpemidler
Forskning viser, at der er mindre nedslidning og færre arbejdsskader blandt medarbejdere, der altid bruger hjælpemidler. Alligevel oplyser en tredjedel, at de ofte eller nogle gange laver forflytninger, som de selv føler er uforsvarlige. Det kan I være med til at lave om på.
Især gravide har god grund til at bruge hjælpemidler. Dansk forskning viser, at risikoen for spontan abort øges, hvis man løfter mere end 100 kg om dagen.
Hjælpemidler giver flere hænder på arbejdet
Jo oftere du og dine kolleger passer på jer selv, jo flere kommer på arbejde hver dag. Det letter på vagtplanerne for alle.
Derfor er det smart at have en kultur, hvor det er i orden at investere i hjælpemidler og bruge tid på at finde hjælpemidlerne frem, når I forflytter.
Fem vigtige hjælpemidler
De fleste af alle forflytninger kan foretages med blot fem hjælpemidler til rådighed. Det kan for eksempel være inden for kategorierne lifte, overflytningsplatforme, overflytningsboard, glideprodukter og vendelagner. Læs mere om, hvilke situationer fem af de vigtigste hjælpemidler kan bruges til.
Besøg også Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor I kan melde om defekte hjælpemidler.
Det skal der til, for at bruge hjælpemidler optimalt
Når alle er enige om, at det er en god idé at bruge hjælpemidler, skal det også være muligt. Det gælder om:
- at have de rigtige hjælpemidler
- at have nok af dem
- at have dem lige ved hånden
- at vide hvordan de skal bruges
- at de bliver vedligeholdt og fungerer