Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Kend jeres hjælpemidler og sørg for, at de er lette at finde
Sådan lyder et af BFA’s mange gode råd til medarbejdere, der forflytter patienter og plejekrævende borgere.
Sådan har det været i flere år i Horsens Kommune, og det kan mærkes.
”Der er sket et massivt fald i antallet af skader, fra vi indførte det her system til nu. Især de skader, der skete, når borgeren blev dårligere,” fortæller Kristina Vilstrup Oksfeldt, der er fysioterapeut i Arbejdsmiljøteamet i Vital Horsens.
Vi vender tilbage til ’systemet’ i Horsens, som de selv kalder Horsens-modellen.
De gode råd fra BFA om bl.a. hjælpemidler er udviklet på baggrund af rapporten 'Forebyggelse af akut fysisk overbelastning på social- og sundhedsområdet’. Den blev offentliggjort af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i 2019. På baggrund af rapporten har BFA desuden lavet en podcast i otte episoder med titlen ’Forflyt med omtanke’.
Kristina Oksfeldt deltager bl.a. i episode 5 om hjælpemidler og episode 7 om tommelfingerregler i den rulles erfaringerne fra Horsens kommune ud.
Det er nemt at få hjælpemidler, og alle ved, hvordan de skal bruges
Når det handler om hjælpemidler er der to helt centrale gode råd fra BFA:
- Når hjælpemidlerne skal i brug er det afgørende, at alle ved, hvor de er, og hvordan de skal bruges.
- Gør det nemt at hente hjælpemidler, så det føles enkelt og hurtigt at løse opgaven.
Horsens Kommune lever til fulde lever op til dem – både på plejecentre og i hjemmeplejen. For det første er alle forflytningsvejledere klædt på til at oplære medarbejderne. For det andet har alle medarbejdere en håndbog over de hjælpemidler, som kommunen har til rådighed.
For det tredje – og nok det allervigtigste – så kan den enkelte medarbejder selv bestille langt de fleste hjælpemidler så som vendesystemer, gulvlifte, sejl og toiletstole.
”Den slags hjælpemidler kan alle bestille, uden at der bliver sat spørgsmålstegn ved, hvad de skal bruges til. Hvis man bestiller et sengebord, så har vi tillid til, at de har brug for det,” siger Kristina Oksfeldt.
Medarbejderne skal blot dokumentere og begrunde bevillingen i omsorgsjournalen. Det har gjort ventetiden på hjælpemidler væsentligt kortere.
”Fra en borger bliver dårligere, og behovet for nye hjælpemidler opstår, kunne der før gå 1-2 uger. Nu går der 1-3 dage alt efter, hvor akut behovet er,” fortæller Kristina Oksfeldt.
Det er 5-6 år siden, personalet selv begyndte at bestille hjælpemidler, og den første udgave af hjælpemiddelhåndbogen udkom i 2015.
Hjælpemidlerne skal understøtte den faglige indsats
I praksis vender medarbejderen typisk behovet for hjælpemidler med de andre i gruppen og den nærmeste forflytningsvejleder. Er der tvivl om noget, ryger spørgsmålet videre til distriktsterapeuten eller kommunens arbejdsmiljøteam, hvor Kristina Oksfeldt arbejder. Her er to fysioterapeuter og en ergoterapeut klar til at hjælpe.
Teamet har som regel været inde over den enkelte borger i forbindelse med den oprindelige indretning af borgerens hjem for eksempel efter en udskrivning fra sygehuset.
”Vi er et team, som medarbejderen og forflytningsvejlederen kan hive i, når de synes, der er noget, som er kompliceret,” forklarer Kristina Oksfeldt.
Det er også teamet, der står for den grundlæggende undervisning i at bruge hjælpemidler og finde rundt i håndbogen. Fortløbende er det forflytningsvejledernes opgave at støtte kollegerne i den daglige risikovurdering og brug af hjælpemidler.
”Vi bakker alting op med undervisning. Man skal være godt instrueret og føle sig tryg i at varetage forflytningen. Vi underviser også vores ferieafløsere,” understreger Kristina Oksfeldt.
Plejepersonalet kan selv bevilge hjælpemidler markeret med grønt i håndbogen. Hjælpemidler markeret med gul eller rød skal bevilges højere op i systemet, men de kommer lige så hurtigt frem.
”Hjælpemidler som to-delte vendesystemer, trykaflastende luftmadrasser og sit-on sejl skal igennem en faglig vurdering af en distriktsterapeut, mens de noget dyrere elektriske vendesystemer skal omkring Rådgivningsteamet i Ældre- og Hjælpemiddelrådgivningen,” siger Kristina Oksfeldt.
Ret til at lade borgeren ligge i sengen til hjælpemidlet er kommet
Hver afdeling på plejecentrene i Horsens Kommune har en hjælpemiddelansvarlig, der for eksempel kan flytte et arbejdsmiljøhjælpemiddel fra en borger til en anden uden at det skal omkring hjælpemiddelcentralen. Det skal blot registreres. Det gør det fleksibelt i hverdagen, hvor en borgers funktionsniveau hurtigt kan ændre sig.
Desuden er der lavet retningslinjer for, hvad medarbejderne skal gøre, hvis det rette hjælpemiddel ikke er til stede.
”Så har man ret til at lade borgeren ligge i sengen, indtil det rigtige hjælpemiddel er kommet. Så må plejen foregå i sengen. Vi skal hverken udsætte os selv eller borgeren for fare,” siger Kristina Oksfeldt.
Risikovurderingen er som nævnt en integreret del af undervisningen.
Dermed lever kommunen også op til det sidste af de gode råd om hjælpemidler fra BFA:
- Ved valg af hjælpemiddel tag hensyn til, at borgernes ressourcer kan variere over dagen
Hør også podcast episode 4 om risikovurdering og 8 om organisation – om erfaringerne med at gøre det let at finde hjælpemidler på Neurologisk Afsnit på Regionshospitalet Viborg.
Erfaringerne spreder sig som ringe i vandet
Erfaringerne fra Horsens Kommune breder sig. Senest har Silkeborg Kommune indført et lignende system. Det kan du læse om i artiklen ’Kort vej til sikker forflytning fra dag ét’.
I begyndelsen af 2020 skal Kristina Oksfeldt fortælle om Horsens-modellen til intensivafdelingen på Vejle Sygehus.
”Jeg bliver så glad, når der er nogen, der tager noget til sig, som virker så godt for os. Uanset hvor det er henne, så er det vigtigste bare, at arbejdsmiljøet bliver så godt som muligt,” siger Kristina Oksfeldt.
Kristina Oksfeldt har ikke tal på, hvor meget det koster Horsens Kommune at være på forkant med hjælpemidlerne.
”Det er klart, at man er nødt til at indrette budgettet efter, at der er et kæmpeflow igennem hjælpemiddeldepotet, men om det er større end i andre kommuner, ved jeg ikke. Men jeg ved, at arbejdsskader koster rigtig mange penge, og dem har vi i hvert fald færre af,” siger hun.