Fig. 1: Der findes otte områder, der især har betydning for arbejdspladsens forflytningspraksis.
Hent forflytningsblomsten i stort format her.
Værktøj med vejledninger
BrancheFællesskab Arbejdsmiljø har udviklet et værktøj med Forflytningsblomsten som omdrejningspunkt.
Forflytningsblomstens 8 blade
De ting I siger og gør, kan have forskellig betydning afhængig af, hvilke "briller" der ser. Derfor kan I tro, at I opfatter forflytningsopgaven ens, selvom I ikke gør det. Ved at tale om de 8 blade i forflytningsblomsten, kan I finde frem til et fælles billede af, hvad I kan gøre for at forbedre jeres forflytningspraksis sammen.
Indholdet i kronbladene er forklaret lidt mere uddybende her end i materialet. I kan derfor med fordel læse denne side, inden I begynder at arbejde med værktøjet.
Nogle arbejdspladser har tilpasset forflytningsblomsten til deres lokale forhold. Det er helt i orden.
Brug blomsten som udgangspunkt for dialog på for eksempel et personalemøde, hvor I kan tale om, hvordan de 8 kronblade i punktopstillingen nedenfor, har betydning for måden, I forflytter på. Klik på et punkt for at læse mere om, hvad det indebærer:
- Ledelse og støtte
- Samarbejde og kommunikation
- Viden og uddannelse
- Hjælpemidler
- Fysiske rammer
- Mål og retningslinjer for forflytning
- Holdninger til sundhed og faglighed
- Arbejdstilrettelæggelse
1. Ledelse og støtte
Ledelsen kan tilrettelægge arbejdet, tilbyde kompetenceudvikling og indkøbe hjælpemidler, der understøtter sikre og effektive forflytninger. Ledelsen kan også vise, at forflytning er vigtig for kvaliteten af arbejdet og yde hjælp og støtte til personalet i tilfælde af tvivl eller uenighed.
Det betyder også noget for medarbejdernes holdninger og handlinger, hvordan ledelsen involverer medarbejderne i at drøfte forflytningskulturen på arbejdspladsen. Er der stor fysisk afstand mellem leder og medarbejder, kan det være en udfordring for ledelsen at bakke op om den gode forflytningskultur og støtte, når der er tvivl eller uenighed om opgaveløsningen.
Lederen kan sætte forflytninger på dagsorden, når medarbejderne mødes, og bakke op om forslag fra medarbejderne, der kan være med til at forbedre deres sikkerhed og sundhed. Hvis ledelsen sætter en masse aktiviteter i gang, er det vigtigt at følge op for at bevare motivationen.
2. Samarbejde og kommunikation
Når I samarbejder og deler viden med kolleger, ledelse og andre faggrupper, kan I opnå en helhedsorienteret tilgang til et godt arbejdsmiljø. Husk også kolleger, der arbejder i et andet vagtskifte. Effektiv kommunikation og samarbejde med borgeren skaber også en mere aktiv deltagelse i forflytningssituationen.
Det kan øge kvaliteten af ydelsen til borgeren. Lyst og vilje til at tale sammen og samarbejde på tværs af vagter og fag er vigtige for lysten til at lave aftaler om at hjælpe hinanden i konkrete forflytningssituationer. Taler man godt sammen, er det lettere at dele viden og give hinanden feedback
Vær særlig opmærksom om dette på arbejdspladser, hvor medarbejderne arbejder meget alene og uden megen faglig dialog i løbet af dagen.
3. Viden og uddannelse
Personalet skal have viden om forflytningsteknikker og -principper for at udføre sikre forflytninger. Det er en del af fagligheden på samme måde som viden om sygdomme, pleje eller om at give medicin.
Udviklingen af kompetencer kan ske på kurser enten på arbejdspladsen sammen med kollegerne eller uden for huset sammen med medarbejdere fra andre arbejdspladser. Det kan også ske i hverdagen i tilknytning til en fælles arbejdsopgave, hvor medarbejderne eventuelt sammen med forflytningsvejlederen drøfter vanskelige forflytningssituationer.
Det er især vigtigt at sikre, at nyuddannede og nyansatte får oplæring i, hvordan arbejdspladsen udfører og samarbejder om forflytninger.
Løbende ajourføring af viden gennem kurser, efteruddannelse og videndeling er også vigtigt for at opretholde kvaliteten i forflytningspraksis.
4. Hjælpemidler
Det er vigtigt at have adgang til de rette hjælpemidler og modtage instruktion i deres korrekte brug. Der
skal være klare aftaler om, hvornår hjælpemidler skal anvendes, og procedurer, hvis hjælpemidlet går i stykker. Det kan for eksempel være beskrevet i en forflytningspolitik. Personalet skal også være opmærksomme på ændringer i borgerens behov for hjælpemidler.
Hjælpemidler må være tilgængelige og medarbejderne fortrolige med at bruge dem. For at sikre at arbejdspladsen er opdateret i forhold til egnede hjælpemidler, kan det være en ide at have en gruppe, som holder øje med nye hjælpemidler. Det kan for eksempel være hjælpemiddelterapeuterne i samarbejde med forflytningsvejlederne.
5. Fysiske rammer
Gode fysiske rammer er afgørende for at udføre sikre forflytninger. Der skal være tilstrækkelig plads omkring seng, toilet og bad og en praktisk indretning, så I kan bruge hjælpemidler og arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Det bør også være muligt at udføre forflytningen med flere medarbejdere, når det er nødvendigt.
Det kan være en udfordring at skaffe plads nok i hjemmeplejen, hvor medarbejderne arbejder i borgernes hjem, eller på hospitaler hvor der skal være plads til behandlingsudstyr. I borgerens private hjem kan det være nødvendigt at ændre på indretningen for eksempel, hvis der skal en plejeseng ind i stedet for dobbeltsengen. I andre situationer kan det være nødvendigt at foretage sengebad, hvis badeværelset er for lille. På hospitaler kan hensynet til livsvigtigt behandlingsudstyr udgøre en særlig udfordring, hvor der sjældent er standard-løsninger.
6. Mål og retningslinjer for forflytning
Fælles mål, holdninger og retningslinjer er vigtigt for at kunne skabe en fælles og ensartet praksis omkring forflytninger. En god forflytningspraksis er med til at sikre en god kvalitet og høj faglighed i arbejdet. I kan for eksempel have en forflytningspolitik, som beskriver, hvornår I skal bruge hjælpemidler, hvor mange I skal være om en forflytning, hvilken oplæring I skal have for kunne være med til at udføre forflytninger.
Mål og retningslinjer for forflytning bør udarbejdes i et samarbejde mellem ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen. For at sikre at de bliver fulgt, kan de formidles til medarbejderne for eksempel som et punkt på dagsordenen på personalemøder, på temadage om udvikling af forflytningskulturen eller i introduktionsprogrammer for nyansatte.
7. Holdninger til sundhed og faglighed
Der er ingen modsætning mellem at kunne give god pleje og omsorg til borgerne og at kunne udføre gode og sikre forflytninger. Tværtimod er der elementer i den gode forflytningsteknik, som også medvirker til at vedligeholde borgernes funktionsniveau – til glæde både for borger og medarbejder. Brug af hjælpemidler er både med til at lette arbejdet for medarbejdere og mere sikkert og skånsomt for borgeren.
I nogle tilfælde kan jeres faglighed blive udfordret af borgere, som selv har en forestilling om, hvordan de skal forflyttes, som er anderledes end jeres. Forestillingen kan bygge enten på manglende viden eller utryghed. Ved at bruge jeres faglighed kan I udvikle praksis, der opfylder både borgerens og jeres egne behov.
8. Arbejdstilrettelæggelse
Måden, arbejdet er tilrettelagt på, sætter rammerne for, hvordan arbejdet udføres. Den påvirker antallet af forflytninger, samarbejdet og det oplevede tidspres. I bør tage højde for fordelingen af plejetyngden og arbejdsbyrden ved planlægningen af arbejdet.
Noget af det, som har betydning, er for eksempel om alle borgere skal være klar på samme tidspunkt om formiddagen af hensyn til behandling eller transport til dagcenter. Andre forhold kan være, hvornår andre opgaver som at overlevere informationer mellem vagter, at føre journal eller telefontid er planlagt. Hvis telefontiden er mellem kl. 8 og 9 om morgenen, kan det øge tidspresset, hvis borgerne skal være klar efter morgenmad og morgentoilette kl. 10.