Nogle gange vil det være mest hensigtsmæssigt at lade bækkenstolen blive stående ved siden af sengen, men etisk er det altid bedst at køre personen ud på badeværelset.
Med i din vurdering skal være arbejdsrummet til hjælperne. Hvis personen sidder på toilet, og har brug for hjælp til hygiejne samt af- og påklædning, skal der være plads til det nødvendige antal hjælpere ved siden af toilettet og foran. Hvis pladsen ikke er til rådighed bør der anvendes bækkenstol.
Gode råd
- Vær opmærksom på dørbredden til badeværelset. Den skal være så bred, at bækkenstol eller kørestol kan passere.
- Bemærk at standardtoiletter (både gulv- og vægmonterede) generelt har en vægtgrænse på 240 kg. Det er sædet, der kan tage de færreste kilo. Hvis personen, der skal benytte toilettet, vejer mere end toilet og sæde kan bære, skal der anvendes bækkenstol.
- Når du skal lægge sejl og personen sidder i kørestolen, brug da spilerdug til hjælp, når benstropperne skal lægges ind under personen.