Del: - -

Eksempel 1 - Fra seng til stol

Først vurderes, om personen kan bære sin egen vægt helt, delvist eller slet ikke. Hvis han kan stå sikkert på sine ben, vil han formodentlig selv kunne klare forflytningen, og det er kun nødvendigt at være til stede for evt. at guide, sørge for at hjælpemidlerne er placeret hensigtsmæssigt, samt at "banen er klar" - det vil sige, at der ikke er noget der står i vejen.

Hvis personen kan stå delvist/har støttefunktion, skal det vurderes, om han kan samarbejde. Hvis han kan samarbejde, har støttefunktion og kræfter i armene, kan det overvejes at anvende stålift eller glidebræt. 

Hvis personen ikke er samarbejdsvillig og/eller ikke har kræfter i armene, skal du anvende loftlift. Hvis du er det mindste i tvivl, anvend da loftlift.

Gode råd

  • Du skal være opmærksom på, at der som udgangspunkt ikke skal køres med liften, når personen er i.
  • Når der forflyttes til toilet, kan der hensigtsmæssigt anvendes toiletsejl.
  • Badesejl (netsejl) kan hensigtsmæssigt anvendes i badesituationer.
  • Når du skal lægge sejl og personen sidder i kørestolen, brug da glidestykke til hjælp, når benstropperne skal lægges ind under personens ben.
  • Tip kørestolen, når personen sænkes ned i stolen, og lad stolen følge personens vej ned.
  • Hvis der anvendes hjælpemidler til siddende forflytning, f.eks. glidebræt, skal stolens armlæn kunne fjernes og sengen kan med fordel være lidt højere end stolen.
  • Bemærk at standardtoiletter (både gulv- og vægmonterede) generelt har en vægtgrænse på 240 kg. Det er sædet, der er det svageste led – altså det som kan tage de færreste kilo. Hvis personen, der skal benytte toilettet, vejer mere, skal han sidde på en toiletstol.
  • Forflyt over personens stærke side, der er det mest sikre for personen og hjælperne.

 


Senest revideret den 06. marts 2020