Af journalist Lone Bolther Rubin
Denne artikel er skrevet i samarbejde med Nationalt Videnscenter for Demens.
Tryghed i relationen til borgere med demens er afgørende
Forflytning af personer med demens skal først og fremmest være sikkerhedsmæssigt forsvarligt for både medarbejdere og borger. Det forudsætter, at I har en tryg relation til borgeren, og at I ikke stiller krav, der overstiger borgerens fysiske og kognitive ressourcer.
En person med demens, der mødes med for høje krav, kan blive utryg, angst og forvirret. Det øger risikoen for udadreagerende adfærd og fald.
I kan opnå tryghed i relationen på mange måder. Det handler både om at lære mennesket at kende og om at skabe langtidsholdbare og stabile løsninger for forflytningen.
Når I planlægger forflytning af plejekrævende borgere med demens, må I vurdere tre ting:
- borgerens kendetegn, historie og aktuelle kognitive og fysiske ressourcer
- omsorgsgiverens kompetencer og relation til borgeren
- omgivelserne – herunder hjælpemidlerne.
Læs også:
- Hjælpemidler til forflytning af borgere med demens
- Vurder risici ved forflytning af borgere med demens
- Interview: Skab en tryg forflytning for borgere med kognitive udfordringer
Borgere med demens skal håndteres nænsomt og individuelt
Der er stor forskel på, om borgeren har demens i let, moderat eller svær grad, og funktionsniveauet varierer ofte meget. En udbredt tilgang til omsorgsarbejdet hos mennesker med demens kaldes ’Personcentreret omsorg’, hvor personen med demens er i centrum fremfor sygdommen.
I dette borgersyn er det ikke kun symptomerne fra den hjerneskade, som demenssygdommen forårsager, der kan forklare borgerens symptomer og adfærd. Demensudtrykket er summen af borgerens personlighed, vaner, rutiner, livshistorie, fysiske helbred, skader i hjernen og den tilgang borgeren mødes med i den sociale interaktion.
Den adfærd, som borgere med demens har i en forflytningssituation, skyldes altså ikke kun at vedkommende har demens. Derfor er det vigtigt, at I er undersøgende og nysgerrige, både på borgeren og jeres egen adfærd.
Lær at forstå og håndtere borgere med demens
Prøv jer frem og lær af hinanden, da det ikke altid er let at finde svar og holdbare løsninger. Hav øje for tiltag, der giver borgeren den bedst mulige tryghed, uden at gå på kompromis med sikkerheden for begge parter.
Efterhånden som demensen udvikler sig, sanser og forstår borgeren langsommere, hvad der foregår omkring sig. Det kan give utryghed ved hurtige skift i omgivelserne.
På arbejdspladsen må I sikre jer instruktion og vejledning i at forstå og håndtere borgere med demens. Inddrag eventuelt en demensvejleder eller andre fagpersoner. Drøft kontinuerligt forflytningerne og justér dem ind efter det kognitive og fysiske funktionsniveau, dog uden for store eller pludselige omvæltninger.
Kontinuitet i hverdagen fremmer samarbejde
Borgere med demens har brug for kontinuitet og ensartethed. Derfor kan det være en fordel at planlægge forflytninger, som er langtidsholdbare og forudsigelige. Det kan fremme samarbejdet med borgeren i forflytningssituationen.
For eksempel kan det være en fordel at blive liftet med loftlift gennem hele døgnet frem for at blive liftet med stålift om morgenen og med loftlift resten af døgnet. Ståfunktionen kan så trænes på andre tidspunkter af døgnet, hvor der er mere ro om borgeren.
Demens er et meget komplekst område, hvor det er nemmere at pege på problemstillinger end på egentlige løsninger. Vi kan ikke give gode råd, der virker hver gang, men vi kan pege på forhold, som I kan overveje ved forflytning af borgere med demens.
Borgere med svær demens, forstår ikke nødvendigvis en verbal besked. De forstår for eksempel ikke, at de har afføring i bleen og skal vaskes. De vil ofte modarbejde at blive vendt.
Skab en god oplevelse med tydelig kommunikation
Det er ofte misforståelser og problemer med kommunikationen, der gør forflytning af borgere med demens vanskelig. Det kan skyldes den kognitive uformåenhed hos borgeren.
En forflytning tager ofte alle kræfter og al opmærksomhed fra en borger med demens, og vedkommende kan have svært ved at rumme en egentlig samtale samtidig.
Hvis en borger med demens bliver utryg i situationen, kan det besværliggøre forflytningen, og i værste fald kan borger og medarbejdere komme til skade. Borgeren griber måske fat i sengehesten og er ude af stand til at slippe igen eller slår afværgende ud efter medarbejderen.
16 TIPS TIL FORFLYTNINGEN:
Herunder følger 16 gode tips indsamlet fra praksis, som i nogle tilfælde kan støtte den gode forflytning af borgere med demens. Prøv jer frem og tal sammen om jeres erfaringer.
1. Planlæg forflytningen
Tænk godt igennem, hvad der skal ske. Er I to om opgaven, så vær helt klar på, hvem der gør hvad. Tal det igennem, inden I går ind til borgeren.
Med til forberedelsen hører også en risikovurdering af forflytningen og borgerens tilstand.
Læs også: Vurder risici ved forflytning af borgere med demens
2. Sørg for ensartethed i forflytningerne
Det er alfa og omega, at de forskellige medarbejdere om en borger udfører forflytningerne på samme måde, og med samme sprog.
For eksempel er det en god idé, hvis borgeren med demens altid står ud af sengen til den samme side. Borgeren har ikke meget udviklingspotentiale, men er i stand til at genkende gentagende situationer. Helt optimalt er det de samme medarbejdere, der forflytter borgeren.
Mekaniske forflytningshjælpemidler har en indbygget rolighed og ensartethed i håndteringen af borgeren. Er I flere medarbejdere om borgeren, er det lettere at skabe ensartethed, hvis I bruger samme forflytningshjælpemiddel og -teknik.
3. Undgå unødige forstyrrelser
Brug tid på at etablere en god kontakt og relation til borgeren. Kom roligt og stille ind i rummet.
Når døren går op, er det er vigtigt, at borgeren tydeligt kan se den person, der kommer ind. Det kan understøttes ved, at der er en lyskilde bag borgeren, der lyser hen mod døren.
Skab så vidt muligt rolige rammer, inden I går i gang med forflytningen, og brug glidestykker, der ikke larmer.
4. Giv mulighed for en frisk start
Hvis situationen går i hårdknude, så gå din vej. Borgeren vil opleve det som en imødekommelse og bliver glad. Find en anden til at lave forflytningen - eller gå blot ud og vent et øjeblik. En ny entre kan forandre relationen fuldstændig.
5. Brug farver til at skabe ro
Grønne og blå farver har en beroligende effekt og kan derfor være et godt farvevalg til arbejdstøjet. Gult kan derimod opfattes som en alarm og kan skabe uro.
6. Motivér borgeren
I oplever måske, at borgeren med demens rent fysisk formår mere, end I umiddelbart kan motivere til. Hvis du kender borgerens livshistorie og præferencer, får du gode redskaber til at motivere borgeren med demens til at samarbejde.
7. Sig så lidt som muligt
Vær rolig og tal med simple sætninger. Mange borgere med demens har brug for tydelig og enkel kommunikation. Et enkelt ord i bydeform siger alt: ”Her”, ”Drej”, ”Tag fat”, ”Løft hovedet” er rigeligt for borgeren at forholde sig til. Nogle har glæde af, at ordene falder som ordrer. Andre skal have det sagt blidt og imødekommende.
8. Hold pauser i forflytningen
Hvis du holder pauser mellem forflytningerne, kan borgere med demens nemmere følge med. Det kan for eksempel være en fordel at lejre borgeren komfortabelt efter en vending, før I går i gang med plejeopgaven. Eller I kan give borgeren mulighed for at sidde op i plejesengen og være i øjenhøjde med jer, før I lifter vedkommende.
9. Brug dit kropssprog
Vær imødekommende med kropssproget, tonelejet og øjenkontakten. En borger med demens forstår meget lettere kropssproget end det talte sprog, så brug kropssproget aktivt sammen med ordene. Vis for eksempel med hånden, hvilken vej du vil have borgeren til at dreje rundt.
Hold øjenkontakt og vis din anerkendelse. Du kan også aflæse borgerens kropssprog. Er der spænding i musklerne, ændring i pupiller mm, kan du ofte nå at reagere positivt på det, for eksempel ved at sætte tempoet ned.
Vær opmærksom på, at din (eller vendesystemets) berøring kan stimulere til bevægelse i en uønsket retning. Tænk over, hvor berøringen rammer. Giv eventuelt borgeren en pude at kramme om. Det kan i nogle tilfælde afværge en uhensigtsmæssig reaktion.
10. Skab tryghed gennem sanserne
Hvis I kender borgerens præferencer, kan lugt, lyd og lys være med til at skabe en god stemning og vække nogle positive minder eller følelser i borgeren. For eksempel kan et fadervor, en vuggevise eller blot en rolig nynnen virke beroligende, og selve forflytningen kan foregå lettere.
11. Vend borgeren så lidt som muligt
En borger med demens har svært ved at fornemme rummet omkring sig, så det gælder om at dreje og vende så lidt som muligt. Desuden er et stabilt leje med til at skabe tryghed. Brug hjælpemidler, der understøtter dette.
Læs også: Hjælpemidler til forflytning af borgere med demens
I nødstilfælde kan I bruge sejl, som borgeren kan ligge på hele tiden, så et løft ikke kræver forudgående vendinger.
Klæd eventuelt borgeren i noget tøj, som kan åbnes i siden. Dermed kan I for eksempel klare nedre toilette og bleskift med et enkelt drej til siden.
12. Følg så vidt muligt et naturligt bevægemønster
Unaturlige bevægelser vil øge utrygheden for borgeren. I selve forflytningen er det derfor en fordel, hvis borgeren kan mærke gulvet, og at kroppen holder balancen gennem hele bevægelsen. Det føles naturligt og genkendeligt.
Det betyder for eksempel, at borgeren får fødderne ind under sig, og overkroppen forover, når vedkommende skal fra siddende til stående stilling. Det er en bevægelse, der sidder på rygraden og derfor er lettere for borgeren at føle sig tryg i.
13. Brug sengebad uden vand
Forskning viser, at der kan gennemføres væsentlig flere sengebade for borgere med demens, hvis man bruger engangsservietter frem for vandfad og klude. Det går hurtigere, er mere hygiejnisk og er mindre forstyrrende for borgeren. Vand kan være en rød klud for nogle borgere, og med en rolig oplevelse omkring sengebadet, vil den efterfølgende (og næste) forflytning forløbe nemmere og mere sikkert.
14. Lad borgeren holde fast i noget trygt
En forflytning begynder ofte med at fjerne dynen. Det kan være angstprovokerende for borgeren med demens. Lad borgeren holde fast og kramme om sin pude eller en bluse, der lugter bekendt, og som kan skabe tryghed.
Det holder også borgeren fra at gribe om sengehesten eller liftbøjlen. Det virker på nogle, men ikke på alle.
15. Gør opgaven simpel eller del den op
Opgaver kan ofte gøres simplere ved at benytte hjælpemidler til de dele af forflytningen, som borgeren med demens har svært ved. Vurder det i den enkelte situation. Hjælp kun til i den del af forflytningen, hvor hjælp er påkrævet, og vær fleksibel.
16. Undgå så vidt muligt stillingsskift ved liftning
Borgere med demens, der har vanskeligt ved at forstå, hvad der skal ske og er rum-retningsforstyrrede, har særlig stort behov for, at I lifter uden mange stillingsskift. Stillingsskift vil ofte skabe angst, uro, eller anden ubehag hos borgeren. I kan minimere stillingsskift ved at lifte fra en siddende stilling i sengen, som er lig den stilling borgeren kommer til at hænge i under liftningen, og som igen er lig stolens indstilling, når borgeren placeres.
Den ensartede stilling hele vejen skaber mere tryghed, fordi borgeren bedre kognitivt kan ’følge med’. At sidde op i sengen før liftning, giver desuden borgeren mulighed for at orientere sig i rummet og se jer i øjenhøjde. En krammepude kan i visse sammenhænge også give tryghed under selve liftningen.